Kom til fernisering på ny smykkeudstilling af Jens Pedersen

smykker af jens pedersen

Vi inviterer til fernisering, den 19. august, kl. 16-17, hvor vi byder på en forfriskning.

Jens Pedersen vil være til stede og vil fortælle lidt om sig selv og sine arbejdsmetoder.

Udstillingen varer til sidst i november.

Jens Pedersen fortæller:

Formgivning.

Jeg udvikler og fremstiller fortrinsvis unika og små kollektioner af smykker i sølv, guld og titanium.

Igennem mange år har jeg arbejdet med sølvtråden. Ved at dreje, bøje og vride denne simple og enkle tråd, opnår jeg at skabe nye ”Rum i tråd”.

I mine smykker arbejder jeg blandt andet med naturmaterialer som skumkoral, rav, ben og lava i forskellige farver og strukturer.
Dette har givet rummet helt nye muligheder for fylde, farver, spænding, kontraster og volumen.

Igennem de sidste par år har jeg fundet ny inspiration ved at arbejde med kogler, kerner, frø og tørrede frugter.
Det har udviklet sig til en helt ny kollektion af fingerringe, brocher, samt øre- og halssmykker.

Jens Pedersen er uddannet på Institut for Ædelmetal, Guldsmedehøjskolen og ligeledes som håndarbejdslærer i træ og metal. Han har deltaget i guldsmedehøjskolens efteruddannelseskurser og været på studieophold i Indonesien og Thailand.

Han er tildelt Kunsthåndværkerprisen af 1879, bronzemedalje samt Elli & Peter Ove Christensens studierejselegat.

De viste smykker er måske ikke en del af særudstillingen.

Se hvilke ting, Jens Pedersen udstiller og sælger hos os.

Se eventuelt Jens Pedersens hjemmeside her.