Hvorfor hedder byen Skælskør?
Navnet Skælskør er der flere forklaringer på. Tidligt hed byen Skielfiskør (en af mange stavemåder). Skielfisk betød musling og er stadig betegnelsen for musling på islandsk. Muslingesymbolet bliver brugt i byvåbnet.
Ør er navnet for en strandbred eller gruset bred (en blandt flere forklaringer), hvor man altså kunne finde muslinger, som der stadig er mange af, men nu mest til glæde for de utallige fugle.
Adskillige af Skælskørs naturområder er en del af Natura 2000- og Ramsarnetværket, hvor man forpligter sig til at yde habitater og fugleområder særlig beskyttelse.
Skælskør nu
Skælskør har omkring 6.500 indbyggere i centrum og opland og er en levende og køn by. Fremsynede folk har formået at bevare mange af de gamle, smukke huse i et af hvilke, vi har vores udsalg af kunsthåndværk. Man har formået at renovere husene og fastholde en farveidentitet, så byen i dag har en indbydende og charmerende kerne.
Herlighedsværdierne i og omkring byen er store, så adskillige vælger i disse år at flytte hertil.
Ildsjæle, et driftigt erhvervsliv og en meget aktiv erhvervsforening formår at holde byen levende og spændstig med mange aktiviteter hen over året. Blandt andet har kulturen en voksende plads i byen som beskrevet her.
Man kan orientere sig om byens aktiviteter i Bykontorets kalender “Det Sker”.
Med kommunalreformen i 2009 blev Skælskør Kommune optaget i Slagelse Kommune og eksisterer ikke længere som selvstændig kommune.
Vækst og misvækst gennem tiden
Byen har levet en omskiftelig tilværelse. Over hundredvis af år har Skælskør været både rig og i vækst og til andre tider meget lille og fattig. Indbyggerne har boet under både konger, fyrster og kongesønner. Byen er endda blevet pantsat og flere gange brændt ned til grunden i fejder, hvorefter de hårdt prøvede indbyggere måtte bygge alt op igen.
Skælskør har haft hele to klostre. Vores butiks kampestenskælder indeholder formentlig fragmenter af det gamle karmeliterkloster fra omkring 1400-tallet.
Færgebyen
I en periode inden middelalderen kunne man kun komme fra Sjælland til Fyn og Langeland ved at sejle fra Skælskør og ud gennem fjorden, så både konger, adel og andre, der havde råd til at transportere sig med båd, kom til byen og bidrog til byens vækst.
Omkring middelalderen sandede fjorden til og man måtte flytte sejladsen til Korsør. De større skibe, der stadig kom til byen med varer måtte omlade lasten til fladbundede pramme, som kunne sejle ind gennem den lavvandede fjord.
Sejlads og kamp om rettigheder gav i årene frem mange konflikter med både Korsør og Slagelse, men Skælskør havde i mange, mange år en betragtelig og indbringende skibsfart.
For ikke så mange år siden kunne man sejle til både Agersø og Omø fra Skælskør havn, men også denne færgesejlads blev flyttet og foregår nu fra Stigsnæs Havn udenfor Skælskør.
Købstaden Skælskør
I starten af 1400-tallet fik Skælskør status af købstad. Kongen var den, der kunne tildele og fratage dette privilegium, som gav særlige rettigheder indenfor handel, søfart og finere håndværk. Disse rettigheder omfattede ikke bondestanden, men de var forpligtigede til at handle i byen. Fritagelse fra militærpligt hørte også til en af købstadsrettighederne såvel som rettigheder i forbindelse med domstole, skatter og afgifter.
I midten af 1800-tallet mistede købstæderne deres økonomiske privilegier, og med den store kommunalreform i 1970 mistede betegnelsen købstad helt sin betydning.