Søndag den 12. marts klokken 10 til 16 inviterer Skælskør Erhvervsforening til forårsmesse. Det sker i Det Røde Pakhus på havnen i Skælskør, hvor 22 medlemmer har gjort klar med flotte udstillinger og gode messetilbud.
KUNST & DESIGN Købmandsgården deltager med vores smukke og meget klædelige silkekollektion fra Cofur. Alt er syet af genbrugte silkesarier, og på den måde får hvert enkelt skjorte, kimono, kjole osv. unikakvalitet.
Vores stand er en af de første til højre for indgangen i Det Røde Pakhus.
Skælskør Erhvervsforening skriver om messen:
For kun 25 kroner kan gæsterne komme ind til messestemningen i pakhuset, hvor der vil være smagsprøver på vin, kager, pølser og meget andet fra de 22 udstillere.
Allerede udenfor kan du få et godt messetilbud af byens Citroën-forhandler. Ved siden af har Skælskør Fiskehus parkeret fiskehandlerbilen og er klar med at friste gæsterne med friske varer fra fiskehandleren.
Ingen messe uden modeshow. Så alle stadeholdere, der kan klæde en mannequin på, vil to gange i løbet af søndagen, klokken 12.00 og 14.00, give et godt indtryk af, hvad der bliver forårets nye mode inden for netop deres felt.
Flere gange i løbet af dagen vil du også kunne vinde gode præmier fra deltagerne. Alle indgangsbilletter er nummererede, så der kan blive trukket lod om fine præmier.
Hvis smagsprøverne ikke er nok til at stille sulten, sørger Kobæk Strand Hotel & Konference for en lækker anretning eller kaffe, te og kage, der kan nydes i caféhjørnet.
Lige ved side af har Skælskør Erhvervsforening fyldt salgsbaren op med friske drikkevarer fra Harboes Bryggeri.
PÅ GENSYN!
Vores silketøj fra Cofur sælger virkelig godt, så den viste model kan være solgt, men der er mange andre smukke skjorter, kimonoer, kjoler, tørklæder osv.