Vores oplevelse af sommeren 2020
Det går godt, synes vi!
Både vi og kunderne har måttet lære nye rutiner, så vi passer mest muligt på os selv og hinanden, men det går efterhånden fint. Nu har vi desuden fået plexiglas foran kassen, og pladerne er så fine og tynde, at de er nærmest usynlige.
Vi har mærket, at danskerne har brugt sommeren til at udforske Danmark. Vi havde dejligt travlt i højsæsonen, og mange havde lyst til at købe nyt.
Der har også været stor interesse for at vide noget om både butikken og om Skælskør, så vi har haft gode snakke med mange fra nær og fjern. En dejlig sommer har det været, så vi skal nok klare os med den opbakning, vi har mærket. Tak for den!