Annette Printz laver fremover udelukkende unikakeramik, og vi har været så heldige at få lov til at udstille flere af hendes arbejder.
Vi har haft Annette Printz’ brugskunsthåndværk i adskillige år. Dels de meget populære snackbirds, men også skåle, krus og anden brugskunst i stærke orange, røde og blå farver. Disse produkter har vi ikke længere i vores sortiment – kun de nye unikaarbejder.
Det er tydeligt, at Annette Printz nu har lyst til at eksperimentere med en helt ny farveskala og med stiliserede figurer i en flygtig streg.
Annette Printz bor i et minikunstnerkollektiv på Mols, hvor hvor naturen og lyset er med til at inspirere hende. Hun er udlært pottemager.