Besøg os fra din stue

collage af fire gange kunsthåndværk

Vi har fået ny hjemmeside, og det nye for dig er, at man nu kan se billeder af vores kunsthåndværk og unika på nettet, så du kan gå på opdagelse i vores udvalg hjemme hos dig selv, når du er i humør til det.

Vores kunsthåndværk på hjemmesiden kan du finde på to måder:

Under den enkelte kunstner i menupunktet “kunstnere”, hvor du kan se, hvilke varer den enkelte kunstner har hos os. Klik eventuelt her.

I vores “webshop”, som dog endnu kun har få varer til salg, og indtil videre fungerer som en slags showroom, hvor du kan se, hvad man kan købe hos os. Brug “filter” i den sorte bjælke for at målrette din søgning. Klik eventuelt her.

Hvis du deltager i vores to årlige jævndøgnsudtrækninger, kan du nu udfylde din ønskeseddel hjemmefra, hvis du har lyst, og så blot aflevere den i butikken, som du plejer. Se præcis dato under “Det sker”.

På længere sigt vil flere af vores varer komme til salg på nettet og som “klik og hent”, hvor du kan bestille hjemmefra og så komme forbi og hente det, du har bestilt – pakket ind som gave, hvis du måtte ønske det.

(OBS! De varer, der vises på ovenstående billede kan være udsolgt – og på hjemmesiden kan vi ikke vise alle undergrupper. Der kan altså være billede af fx et glas med gul kant, som er udsolgt, men findes i andre farver i butikken. Vores unikavarer vil altid være vist korrekt med hensyn til lager.)